Blot to kilometer fra klosteret i Hautvillers – i den lille landsby Cumières – grundlagde Pierre Bertrand i 1946 dette lille champagnehus. I dag er det 3. generation med Bertrand Pierre Bertrand i spidsen, der har ansvaret for vinene.
Hele vejen gennem det ret traditionelle sortiment er kvaliteten alt andet end traditionel. Cuvée for cuvée bliver der lagt stor omhu i både mark og kælder. Presningen foregår nænsomt, og der udvindes langt mindre most fra druerne end tilladt. Fra en mængde på 4000 kg. druer er det tilladt gennem 3 forskellige presninger at udvinde op til 25,50 hl. vin. Hos Pierre Bertrand udvinder man kun 18 hl. totalt – det er mindre end det tilladte alene for den første presning. Det sikrer en renere og mere smagsintens most.
Hos Pierre Bertrand oplever champagnerne generelt en længere lagringstid end normalen. Deres 1er Cru lagrer hele 72 mdr. inden degorgering, mens de andre cuvéer lagrer sur lattes i op til 96 mdr. inden degorgering. i Det gør også, at vinenes relativt høje dosage (7-8 gram), ikke fornemmes så udtalt, da mere modne og fyldige nuancer fra lagringen også giver ekstra dimensioner i smagen.
Pierre Bertrands 1er Cru blev i juni 2017 udråbt som vinder af Decanters store smagning af over 100 gode Recoltant-Manipulant champagner. Fælles for alle Pierre Bertrands champagner er, at man får utrolig meget vin for pengene. Godt råmateriale, omhyggelig vinificering, lang lagring til priser, man sjældent ser for den kvalitet i Champagne i dag.
Se producent PDFFrankrig
Champagne
Cumieres
1946
Pierre Bertrand
6 ha
Konventionel
Sten, kalk
Meunier, Pinot Noir, Chardonnay
Filtrering
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK