Viser alle 3 resultater
Kendere af top Priorat vil nikke genkendende til navnene Mas Martinet og Clos Mogador. Ægteparret bag disse to top domainer er Sarah Perez og René Barbier, der for få år siden kastede sig ud i endnu et vineventyr.
Sarah Perez og René Barbiers fælles ”barn” i Montsant har de døbt ”Venus la Universal”. Det er de to Priorat-koryfæers tøjlesløse entusiasme og kærlighed til den lokale mangfoldighed af gode mineralholdige vinmarker, der har ledt dem til nabodistriktet. Herfra fremelsker de nye reference-vine for området. Med deres økologiske hands-off mentalitet og forkærlighed for udtalt elegance, viser de Montsants enestående skifer og granit terroir gennem primært Grenache og Carignan druer.
Hele Venus la Universal hviler på bæredygtighed og et mål om at sætte så lille et energimæssigt fodspor som overhovedet muligt. Både hvad angår marken og vineriet, hvor der reduceres ekstremt meget i vand og energiforbrug. Men også når det kommer til etiketter, topfolie, vinkasser, kork og ikke mindst størrelse af flaske, bruger de genbrugsmaterialer, voks, flasker der vejer et minimum (uden dog at blive billige at se på), og kork fra skove der genplantes og derved opretholder den rigtige økobalance.
Traktorer er afløst af quadbikes på grund af et væsentligt mindre brændstofforbrug og en mindre kompression af jorden. I stedet for pesticider anvendes der valle fra gedemælk, og i vineriet bruger man damp til rengøring af fade og overflader, hvilket har reduceret vandforbruget med hele 89%. Næste skridt på vejen til et bæredygtigt vineri er solceller, der kan forsyne dem med egen elektricitet. Kort sagt et projekt, gennemsyret af bæredygtig tankegang.
Se producent PDFSpanien
Catalonien
Montsant
1999
Sarah Perez og RenéBarbiers
4 ha
Økologisk
Skifer og granit
Grenache, Carignan
Filtrering
Viser alle 3 resultater
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK