“Sankt laurent er en spændende centraleuropæisk drue, der giver stadig mere imponerende resultater i Østrig, hvor man også finder langt hovedparten af beplatningen. Den har ofte et væsen, der minder ... Læs mere
510,00 kr.
475,00 kr.
På lager
Druer
500 ltr. egetræsfafde
75 cl
Kalksten
Østrig
“Sankt laurent er en spændende centraleuropæisk drue, der giver stadig mere imponerende resultater i Østrig, hvor man også finder langt hovedparten af beplatningen. Den har ofte et væsen, der minder om pinot noir, som den i øvrigt også menes at være i familie med. Den giver typisk mellemfyldige frugtige vine med brombær- og kirsebærtud tilsat røgede nuancer og god syrebalance, men man kan også sagtens finde mere potente, strukturerede versioner, som man kunne forvelske med kølig merlot. Men så er der Hannes Schuster, og hans version fra ældgamle stokke i Burgenland tøver jeg ikke et øjeblik med at udråbe til alpelandets bedste. Hannes laver i hvert fald landets mest graciøse fortolkning af druen. Det er decideret stor vin i min bog, og i den friske 2021-årgang besidder Zagersdorf en mageløs balance og præcision, der er vanedannende. Som Hannes selv er det underspillet, viskende, raffinineret vin med en helt naturlig musikalitet, hvis det ellers giver mening. Fantastisk næse, besnærende parfume. Den oser mildt af syrlige morello-kirsebær, animalske noter, jordede strejf, tørrede blomster, urter og blyantskræl. Smagen er smukt løftet, nærmest vægtløs, ciseleret syre, fine, søde tanniner, der giver definition. Imponernede raffineret vin, der nok er ganske kostbar, men også en stoisk oplevelse, hvis man sætter saftig elegance og frugtige harmonier over kraft, krudt og kugler.” 96p. 6 stjerner, Morten Bundgaard, Jyllands-Posten, august 2024
Zagersdorf er en af Hannes Schusters topvine på Sankt Laurent druen. 50 år gamle vinstokke, ligger grundmaterialet til denne uhyggelig elegante, saftige og polerede Sankt Laurent. 2013 udgaven blev af Robertparker.com kaldet for “måske verdens fineste Sankt Laurent”. Prøv selv denne uhørt lækre Sankt Laurent inden det er for sent, den årlige tildeling er uhyre lille.
Se produkt PDFHannes Schuster overtog den fulde kontrol med vinhuset i 2004 efter sine forældre. Rosi Schuster, som vinhuset hedder, er navnet på Hannes mor.
Læs mere Se producent PDFBekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK