Beskrivelse
Det røde bånd over venstre side af etiketten, indikerer at vi har med en af Sandro Fays mest eftertragtede vine at gøre; Valtellina Superiore Valgella Riserva Cartería. En af hele Valtellinas mest eftertragtede vine. Vinen viser for alvor hvordan Nebbiolo druen kan skabe super elegante og burgundiske vine. Denne vin opfører sig som en Chambolle-Musigny med sarte, næsten skrøbelige røde bærtoner, floral power og knuste mineraler, altsammen pakket ind i en saftig, silkeblød og intens karakter. Fremragende nebbiolo fortolkning, der trods prisen, er et forrygende vinkøb. Vinen gærer på ståltank og lagrer i 12 mdr. på 30 hl. samt 600 ltr. egetræsfade. Herefter lagrer vinen 18 mdr. på flaske inden frigivelse.