Uccelliera åbning af kasse

Hos VINOVA gemmer alle vine på en historie

I VINOVA vil vi gerne skille os ud. Når du handler hos os, finder du aldrig masseproduceret vin beregnet for det store marked. Vore vine er alle hentet hos små eller mellemstore vinbønder. Og håndlavet af mennesker som repræsenterer og respekterer generationers håndværk og tradition.

Vin symboliserer for os det optimale resultat af naturens ressourcer formidlet gennem dygtige vinbønder med en ambition om at tilføre vinen personlighed. Fra arbejdet på marken og plejen af hver enkelt vinstok til anstrengelserne i kælderen, når vinen færdiggøres, efter druerne er høstet.

Nøje udvalgte vinbønder

Alle vore producenter er udvalgt, så de passer med vores filosofi. Vi ønsker ikke bare at sælge vin, men vil også formidle et budskab med vores virksomhed. For vin er mere end et produkt for os. Det er en passion, hvor vi omhyggelig lærer hver enkelt producent at kende, før vi indlemmer dem i sortimentet.

Derfor gemmer alle vore vine på en historie. Og den vil vi gerne fortælle mere om.

Vinova butik
750 Forskellige vine
50 års Erfaring
70% Økologiske vine
100% Entusiasme
Kim Langeskov

KIM LANGESKOV

Kim står for salg til restauranter og erhverv i hele Danmark. Erfaring klæber til Kim, som har taget den lange, grundige vej: Først som uddannet tjener og sommelier på Falsled Kro fulgt op med arbejde på en række andre restauranter i både Danmark og udlandet. Siden som underviser på Kolding Hotel- og restaurantskole og derefter som sælger og repræsentant for Sigurd Müllers Vinhandel. Når Kim ikke har travlt med at sælge vin, plejer han familien og sin fynsk funderede fodboldinteresse, snupper en løbetur og lytter til indie-musik. kim@vinova.dk, 20 80 50 22

Martin Jørgensen Vinova

MARTIN JØRGENSEN

Martin tager sig af import, erhvervssalg, web, ligesom han oftest er at finde i engrosbutikken. Få har grundlagt en spirende vininteresse tidligere end Martin: Han fik færten allerede som 10-årig og formåede siden at omsætte hobby og nørdeinteresse til undervisning og arbejde som vinhandler. Den praktiske erfaring før VINOVA hentede han hos Vinmonopolet og Piaf Vinhandel i Silkeborg, hvor han bor med sin familie. Selv om vin fylder det meste, er der plads til andre interesser. Martin elsker at arbejde i haven, ligesom kunst og arkitektur hører til passionerne, der også omfatter jazz og formel 1. martin@vinova.dk, 60 92 96 30

Bekræft din alder

Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år

Under 18 Over 18

VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.

Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.

Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.

OK

Kurv

Ingen varer i kurven.