Viser 23 resultater
Toscana vin
Vinscenen i Toscana i dag er mange facetteret. De mest kendte og helt klassiske vine stammer fra Chianti i det centrale Toscana mellem Firenze og Siena. I Chianti har konsortiet Gallo Nero siden 1924 værnet om områdets ry, og stået bag en kvalitativ revolution i området.
Toscana vin hos Vinova
Chianti består af syv underzoner, hvoraf Chianti Classico er det mest berømte og også den zone med de skrappeste krav. I Vinovas sortiment finder du nogle ekstremt klassiske og meget flotte eksempler på både Chianti og Chianti Classico fra den økologiske producent Buondonno. Buondonno har været økologisk dyrket siden 1989 og var dermed en af de første i området til at gå den naturlige vej.
Vine fra den sydlige Toscana
Længere mod syd finder man en anden af Toscanas vidt berømte vine. Byen Montalcino er hjemsted for de monumentale Brunello di Montalcino, og den mere saftige og indsmigrende Rosso di Montalcino. Brunello er vinen til et langt liv i kælderen, mens Rossoen nydes bedst i sin ungdom til et utal af retter.
Fælles for både Chianti, Brunello- og Rosso di Montalcino er den allestedsnærværende Sangiovese drue. Sangiovese er hoveddruen i Chianti og Chianti Classico, men da druen er kendt for sit ofte tørre og lidt bryske væsen, tilsættes den en smule Cannaiolo for at afrunde og blødgøre Sangiovesen. I Brunello og Rosso di Montalcino er det 100% Sangiovese der indgår.
Stort udvalg af Toscana vine fra de bedste producenter
Topproducenten Uccelliera regnes for en af de absolut bedste producenter i Brunello, og ligger altid i toppen hos f.eks. Robert Parker, – og i sammenligning med de andre i toppen af hierarkiet er de stadig blandt de billigste.
I den allersydligste del af Toscana finder man Maremma, der blandt andet er kendt for fænomenet Super Toscaner, hvor vinene laves på internationale druer som Cabernet Sauvignon eller Merlot.
Herfra finder du de biodynamiske vine fra den unge Lorenso Zonin, der laver ekstremt elegante og saftige Sangiovese baserede vine på sin ejendom Podere San Cristoforo. Han laver også en enkelt Super Toscaner på 100% Petit Verdot.
Er du til lokale specialiteter så er Ciliegiolo druen fra Antonio Camillo sagen. Den lokale drue i Maremma anses for forfaderen til Sangiovese druen og giver enormt frugtmættede og elegante vine. Antonio Camillo laver også to fremragende hvidvine på hhv. Den lokale Procanico – lavet som orangevin, samt en sprød og tør Vermentino. Se vores store udvalg af italiensk vin her!