Viser 89 resultater
Tysk vin
Du finder de nye unge talenter hos FIO wines i Piesport, de ultraklassiske Moselvine fra stjerneproducenten Willi-Schaefer i Graach, de tørre, mineralske og dybe rieslinger fra Immich Batterieberg i Enkich, og endeligt de fyldige og rige rieslinger fra LOCH i det sydligste Mosel.
Mange af vinene fra disse producenter er tilmed blandt nogle af de mest lagringsværdige i vores sortiment – de overlever ofte de fleste rødvine.
Stort udvalg af tysk vin
Er du til nogle af Tysklands bedste vinkøb, så kan vi varmt anbefale vinene fra Pfannebecker i Rheinhessen. Her er der mere end fuld valuta for alle pengene, og vinene har ved flere lejligheder vundet vintests i danske dagblade.
Søger du mere fyldige hvidvine på Grauburgunder samt utroligt flotte rødvine på Pinot Noir druen, så skal du kigge på vinene fra Weingut Klumpp i det nordlige Baden. Her i området omkring Bruchsal er man kendt for at lave nogle af Tysklands beste Pinot Noir baserede vine, og jordbunden minder mange steder også om forbilledet i Bourgogne. Klumpp brødrene laver fremragende vine på Pinot Noir druen – og det til priser, hvor de fleste gode Bourgogner må give op. Helt i toppen af Pinot Noir producenter (og iøvrigt også Weiss- og Grauburgunder) finder du stjerneproducenten Salwey i den sydligste del af Baden, i byen Oberrotweil. Her har Konrad Salwey gennem flere år høstet stor international anerkendelse for sine fantastiske vine.
Tysk vin er på fremmarch i Danmark
Selvom mange måske ikke forbinder Tyskland med vinproduktion i høj kvalitet, er tendensen, at vinene fra nabolandet stormer frem herhjemme. Danmark har egentligt traditionelt set været et af de lande, hvor tysk vin har været mest populær – tidligere var det dog særligt på grund af den søde Liebfraumilch, der for mange kunne hældes ned som det rene saftevand.
På grund af Liebfraumilch og andre søde, billige vine fik Tyskland tilbage i 1980’erne ry for hvidvine af dårlig kvalitet. Men, det har ændret sig markant. I dag er det ikke længere Liebfraumilch, der vinder frem på hylderne og hældes op i vinglassene i de danske hjem, men i stedet de mere tørre vine, hvor kvaliteten sættes over kvantiteten. Udvalget af fremragende vine fra Tyskland bliver hele tiden større, hvorfor det har været uundgåeligt for os have tyske vine på hylderne.
Har du derfor lyst til at åbne flasker fra Tyskland og se, hvad de har at byde på, er du velkommen til at gå på jagt i vores udvalg.
Tysk vin til gode priser
Hos VINOVA sætter vi kvalitet over kvantitet og har derfor været meget nøje i vores sammensætning af tyske vine på webshoppen. Vinene er alle nogen, vi kan stå inde for kvalitetsmæssigt, og som vi selv godt kan lide at skænke en lørdag aften, hvor nydelsen er i fokus.
Vi har et indgående kendskab til tyske vine og kender også vores vinbønder og deres produktionsmetoder rigtig godt. Har du derfor spørgsmål til, hvilken vin der går bedst til hvad, står vi naturligvis til rådighed med god og grundig vejledning.