Viser 7 resultater
Laurent Charvin har siden 1990 lavet vin på sin families ejendom under egen etiket. Manden er af den ydmyge, stille og filosoferende karakter. Men når talen falder på hans vin, er han kompromisløs, sikker på hånden og bevidst om sin karakteristiske stil.
En sikkerhed der har skabt en perlerække af imponerende vine, der altid er blandt appellationens bedste og mest autentiske Châteauneuf’er.
Hvor langt størstedelen af Châteauneuf producenter de seneste 20 år har jagtet høje scores hos bl.a. Robert Parker med turboladede topcuvéer og massivt brug af nye fade, er Laurent gået den modsatte vej. Her fremstilles ingen topcuvéer, og nyt træ er bandlyst i Charvins kælder.
Hvorfor bruge de bedste druer til én vin, der så skal sælge husets mindre koncentrerede vine spørger han retorisk.
I parentes bemærket har Laurents vine aldrig haft problemer med at høste høje scores – i hver eneste årgang.
Markbesiddelserne består af ca. 8 ha. i Châteauneuf du Pape i lieu dit Cabrieres og Maucoil. Dertil kommer omkring 13 ha. Côtes du Rhône.
For begge vine sker gæringen sker med hele klaser, macerationen i 2-3 uger, og efterfølgende lagrer Châteauneuf du Pape i 18-21 mdr. på cementtank.
Hos Laurent får du med andre ord Châteauneuf af den klassiske skole. Elegancen og dybden i vinene er forbilledlig, og de er, trods den charmerende karakter, også blandt de vine, der lagrer bedst.
Gennemsnitsalderen på vinstokkene er 50 år og er fremstillet på ca. 85% Grenache. Laurents Côtes du Rhône er primært Grenache med lidt Syrah og Mourvèdre. En vin der bærer samme elegance og intensitet som husets Châteauneuf men naturligvis på et mindre koncentreret niveau.
Vinen lagrer dog bemærkelsesværdigt godt, selv efter 8-10 år.
Se producent PDF
Frankrig
Rhône (Syd)
Rhône
1990
Laurent Charvin
21 ha
Økologisk
Sandet lerjord med runde småsten (galets roulés)
Grenache, Syrah, Mouvrèdre
Filtrering
Viser 7 resultater
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK