Valerie Chaume-Arnaud har altid ønsket at være vinmager. Hendes mor forsøgte i årevis at tale hende fra denne, i hendes øjne, hårde og møjsommelige beskæftigelse. Men Valeries stædighed var ikke til at få bugt med, og efter hendes endte studie i ønologi overtog hun sine forældres knapt 5 hektar vinmarker i 1987. Sammen med sin mand Philippe har de siden udvidet vinhuset til at omfatte hele 38 hektar vinmarker.
Vinsobres, hvor Chaume-Arnaud har til huse, har siden 1957 haft status som Côtes du Rhône Villages, men fik i 2006 sin egen selvstændige appellation. Den 1400 ha. store appellation strækker sig over 7 km. i Drome departementet, for foden af Alperne. Området er beskyttet mod Mistralen og den alpine indflydelse af de omkringliggende bakker, der sikrer et varmt og stabilt klima. Jordbunden hos Chaume-Arnaud består primært af kalkholdigt ler, med klippestykker. Markerne ligger ca. 400 m.o.h.
Valerie og Philippe har en enestående evne til at bevare renhed og friskhed i deres vine, der trods dybde og koncentration aldrig bliver ekstraherede eller varme i smagen. Vinene har været dyrket økologisk siden 2003, og omlagt til biodynamik i 2004.
Siden 2009 har sønnen Thibaut været
tilknyttet den daglige drift af stedet.
Frankrig
Rhône (Syd)
Vinsobres, Côtes du Rhône
1987
Thibaut, Valerie og Philippe
38 hektar
Biodynamisk
Kalkholdigt ler, klippestykker
Grenache, Syrah, Carignan, Cinsault
Filtrering
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK