Viser 4 resultater
Pouilly-Loché? Ringer det ikke en klokke hos dig? Meget naturligt. Dette mikroskopiske vinområde består af sølle 32 ha. 6 ha. af disse dyrkes af Clos des Rocs. Siger man derimod Pouilly-Fuissé, er der helt sikkert mere genkendelse, og det er da også nærmeste nabo til Pouilly-Loché. Hoveddruen er som hos naboen Chardonnay, der dyrkes i kalkholdig jordbund. Fra dette dejlige terroir, laver Olivier Giroux en lille håndfuld spektakulære vine, der på alle måder er seriøst vinhåndværk.
Olivier Giroux tog sin vinuddannelse og læretid i Rhônedalen, men besluttede efter endt læretid at vende tilbage til sine burgundiske rødder. I 2002 købte han således Clos des Rocs og har siden ændret radikalt på, hvordan man laver vin på stedet. Han lagde tidligt om til økologisk vinbrug og anvender kun den naturlige vildgær i kælderen.
Markbesiddelserne udgør totalt set 9,9 ha, hvoraf størstedelen selvsagt ligger i Pouilly-Loché, men der er også marker i Mâcon-Loché, Mâcon-Fuisse, samt Pouilly-Fuissé. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på hele 60 år, hvilket også sikrer lave udbytter. En stærk base for koncentrerede, intense og fyldige chardonnayer med en befriende frisk og mineralsk kalket karakter. Fadet er optimalt styret og overtager på intet tidspunkt smagsbilledet. Vinifikationen sker parcel for parcel for at bevare så meget terroir karakter som muligt og opnå de mest balancerede sammenstikninger til slut.
Oliviers vine er på få år blevet et meget varmt navn på de bedste franske restauranter og vinbarer. Derfor er hans lille produktion også hurtigt udsolgt. Vores årlige tildeling er selvsagt ikke enorm, så hvis du vil smage disse utroligt flotte vine, skal du holde dig til.
Se producent PDFFrankrig
Bourgogne
Pouilly-Loché
2002
Olivier Giroux
6 ha
Økologisk
Kalkholdig jordbund
Chardonnay
Filtrering
Viser 4 resultater
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK