Viser 24 resultater
Immich Batterieberg er et af Mosels ældste vinhuse, hvis historie dateres tilbage til sidste halvdel af nihundredetallet!
Siden 1425 og op til 1989 har den tilhørt Immich familien. Det var også familien, der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter. Siden er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert kommet til vinhusets imponerende markbesiddelser.
De fire ekstremt stejle vinmarker var allerede rangeret blandt de bedste i Mosel tilbage i Napoleons oprindelige klassifikation fra 1804. Ellergrub, Zeppwingert og Batterieberg har en skiferholdig jordbund med et højt indhold af kvarts, der er den dominerende jordbund på Starkenburg skråningen mellem Enkirch og Trarbach. Steffensberg derimod har udover skifer en mere jernholdig jordbund og ligger lige bag Enkirch på en ren sydvendt skråning. I øvrigt en af verdens ældst navngivne vinmarker. På alle fire marker råder vinhuset over fortrinsvis gamle upodede vinstokke.
På disse marker har Gernot Kollmann siden 2009 stået i spidsen for Immich-Batterieberg. Han har bl.a. arbejdet hos Dr. Loosen og Van Volxem og har siden 2004 rådgivet andre vinhuse i og udenfor Tyskland. Hans Rieslingstil er kompromisløs, kraftfuld og vild, til den tørre mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off mentalitet. Der bruges ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen proteinstabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler. Kort sagt, ren uforfalsket Mosel Riesling direkte fra mark til flaske. En stil der siden 2009-årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.
En lille detalje på etiketterne er værd at lægge mærke til; farven på årstallet angiver årgangens generelle klimatiske karakter. 2009 var orange, 2010, blå, 2011 rød, 2012 grøn etc.
Se producent PDFTyskland
Mosel
Enkirch
1425
Gernot Kollmann
Konventionel
Rød, blå, mørk skifer
Riesling
Filtrering
Viser 24 resultater
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK