Viser 12 resultater
Domaine Hurst er måske ikke et navn, der får ret mange vinkendere op af stolen. Men nævner man navnet på en af de drivende kræfter på stedet, vil flere Alsace interesserede spidse ører.Navnet er Christophe Erhart, tidligere svigersøn af Jean Meyer – Domaine Josmeyer. Han var igennem 21 år ansvarlig for markerne og vinene hos Josmeyer og manden, der førte det traditionelle vinhus via biodynamisk vinbrug ind i et kvalitativt kvantespring.
Efter at have forladt Josmeyer i 2015 har han sammen med sin bror og en schweizisk investor købt Domaine Hurst og er i fuld gang med at omlægge hele produktionen til biodynamisk vinbrug. Christophe er udover sit virke som dedikeret vinbonde også biodynamisk konsulent for de fleste alsaciske vinbønder, og næstformand i det franske Demeter forbund.
2016 er hans første rene årgang med Domaine Hurst, og kvaliteten er allerede mærkbart forbedret. Domaine Hurst marker er på alle måder attråværdige, med gode beliggenheder i Lieu dit Herrenweg, og hele 7 ha. i selveste Grand Cru Brand. Det gør ham til den største enkeltejer af marker på denne eksklusive Grand Cru. Alle vinene er som nævnt under omlægning til biodynamisk vinbrug, og ambitionerne, evnerne og pengene er i den grad til stede. Vi spår, at Armand Hurst er et Alsace-hus der om få år vil blive nævnt blandt områdets allerbedste navne.
Det er også værd at nævne, at Christophe Erhart, udover fremragende hvidvine, i en årrække har slået et stort slag for Alsacisk Pinot Noir. Hans unikke take på denne ofte udskældte disciplin er spektakulær. Han ønsker på ingen måde at lave ”Bourgogne Pinot Noir” fra Alsace. Han stiler i stedet for efter en mere terroir-tro karakter uden megen fadlagring og power. Enhver, der smager hans Pinot Noir ”Terroir B” fra Grand Cru marken Brand, vil anerkende at det er en stil, han har finpudset til perfektion gennem de sidste to årtier.
Se producent PDFFrankrig
Alsace
Turckheim
1926
Samuel Tottoli
11 ha
Biodynamisk, certificeret fra og med årgang 2019
Ler, sand, granit
Riesling, Pinot-Gris, Gewürztraminer, Muscat, Pinot Noir
Filtrering
Viser 12 resultater
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK