Stéphane Gallet er manden bag dette lille domaine, hvis specialitet er søde vine fra Roussillon. I særdeleshed vinene fra Maury. Stéphane er en ihærdig, talentfuld og næsten selvudslettende personlighed med et skarpt fokus på den bedst mulige kvalitet i hver en flaske. Når tiden ikke går med at fremtvinge det bedste vinmarkerne og naturen formår via biodynamisk tilgang, bruger han gerne tiden på afslappende fluefiskeri, eller en tur på hesteryg.
Stéphane var i flere år teknisk direktør og kældermesteren bag Maury vinene fra Mas Amiel. I dag har han skabt sit eget lille mikrodomaine på blot tre hektar. I reglen ikke en størrelse der er rentabel, men da han samtidig er partner i sin hustrus vine fra Domaine Le Roc des Anges, kan det lade sig gøre at producere vine fra så forsvindende små parceller.
Med sin unikke næse for Maurys terroir har han fundet sine tre hektar i det nordlige af Maury ved foden af en kæmpe kalkstensklippe. Her er væsentligt køligere end i resten af appellationen, og den porøse jordbund af skifer og kalksten er med til at sikre kompleksitet og mineralitet.
Stéphane Gallet laver bl.a. den relativt sjældne hvide Maury, der på mange måder er en vinøs genialitet. Hans erfaring, kontakter, og næse for at opsnuse ældre vine rundt omkring i gamle kældre i Roussillon er enestående. Vel er der mange kældre med ældre Maury og Rivesaltes rundt omkring i Roussillon, men som Stèphane siger, er det kun ganske få af vinene det er værd at tappe på flaske.
Hans eminente evne til at spotte disse fade har gennem tiderne gjort det muligt for os at præsentere unikke søde vine, i årgange som 1955, 1969, 1970 og 1996. Alt sammen håndtappet direkte fra fadet og ned i flasken. Ser du disse vine fra tid til anden på vores webshop, er der ingen grund til at overveje, – bare slå til. ☺
Frankrig
Roussillon
Maury
2009
Stéphane Gallet
3 ha
Biodynamisk
Kalksten
Grenache, Grenache Gris, Macabeo
Filtrering
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK