“Jouffreau-familien skal have en Oscar, Nobelprisen i vinmageri og en gave af mig! Jeg sad forleden til middag med et ældre ægtepar, som havde boet i Paris gennem næsten 30 ...
Læs mere345,00 kr.
298,00 kr.
På lager
Druer
75 cl
Gæring på ståltanke
Jernholdig jord, med kalksten
Frankrig
Vinstokke plantet i 1885
“Jouffreau-familien skal have en Oscar, Nobelprisen i vinmageri og en gave af mig! Jeg sad forleden til middag med et ældre ægtepar, som havde boet i Paris gennem næsten 30 år på grund af mandens ansættelse ved OECD. De elskede at komme til det dybe Sydvestfrankrig og vi kom til at snakke Cahors. En af deres favoritter var Clos de Gamot. Jeg skamroste for godt et år siden husets 2020 i den særlige udgave fra de krogede malbec-stokke fra 1885. Drop din idé om at verdensklasse kun kan skabes på Barolos skrænter, fine adresser i Pomerol, Pauillac eller Puligny. Det her er stort! Og det koster skræmmende få kroner. Jeg mener faktisk den er endnu større end 2020’eren fordi, der ovenikøbet tilføres en liflig frisk rød kerne. 6 store stjerner med plus på. Malbec for historikere, hipsters og bohêmer.” 96p. René Langdahl.com
“Cahors. Ja, det var der den kongelige Prins Henrik opfostrede sine vinstokke. Ofte er det snerpede og tillukkede vine, der skal nusses om, og som skal have rigelig tid i kælderen, inden de åbner sig op. Clos de Gamot viser imidlertid vejen, hvis du er til blød og kraftfuld Malbec, der er klar til at blive drukket nu. Den har robustheden til at gøre sig godt til julemiddagen, og den har blidheden til at charmere de fleste vin-elskere. Vi er i en prisklasse, hvor der er mange flotte vine at konkurrere med, men Clos de Gamot Vignes Centenaires holder sig ikke tilbage for at byde ind på din julevins-ordre. “ 94p. Morten Wamsler, Flaskehalsen.nu
Clos de Gamot “Vignes Centenaires” er Clos de Gamots topvin. Druerne stammer udelukkende fra husets ældste vinstokke plantet i 1885, der giver et udbytte på sølle 10-15 hl. per hektar. Gæringen over 21 dage sker med nænsom udblødning og daglig remontage af vinene. Lagringen sker på store gamle træfade i mellem 18 og 24 måneder afhængig af årgang.
Vinen viser en dybde og kompleksitet der er resultatet af ekstremt små udbytter. Vinen er på en gang nuanceret og kraftfuld med et enormt lagringspotentiale. Her taler vi om noget af det mest klassiske franske – i en stil og kvalitet der minder om rigtig god (og dyr) Bordeaux. Her i Cahors er priserne blot en brøkdel af hvad du betaler for samme kvailtet i Bordeaux. Kæmpe vin til kælderen og til Boeuf Rossini!
“Det er lidt af en gåde, hvordan Clos de Gamot får gjort sine Cahors-vine så tilgængelige som unge. Her er det topvinen Vignes Centenaires 2022 der har en skøn næse af solbær, malo og laurbær. Munden er slank, men saftig krydret og med finkornet tannin. Lang peberkrydret finale og flot syre.” 5 en halv stjerne, Vinhjernen, Anders Halskov-Jensen
Se produkt PDF
Clos de Gamot er historien om en ældgammel familie, der kan datere deres slægt tilbage til 1290 på samme egn. Det er dog først i 1450 at selve Clos de Gamot bliver skabt af Jouffreau familien, med omkringliggende vinmarker, og i 1610 grundlægger de selve huset i midten af vinmarkerne.
Læs mere Se producent PDFBekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK