Showing all 10 results
Francois Battault har siden 1991 stået for tilblivelsen af knapt 30.000 flasker Bourgogne fra det Meursault-baserede Domaine Busisson-Battault. Egentlig startede han langt tidligere, da han i 1985 kom tilbage fra studierne og arbejdede sammen med sin far André, der havde lavet vin på stedet siden 1945. De arbejdede side om side indtil 1991, hvor han overtog hele arbejdet. Efter faderens død i 2003 købte Francois sine bedsteforældres bygninger, hvor de tidligere havde haft et firma, der fremstillede håndlavet sennep. Hele stedet blev efterfølgende lavet om til et nyt vineri med alt nødvendigt udstyr. Det betød også en markant højere kvalitet på vinene, der siden 2006 konstant har været blandt områdets bedste.
Domainet ejer omkring 8 ha. vinmarker, hvor det er hvidvinene, der spiller førsteviolin, men hvor også de røde har en fin og saftig karakter og udgør virkelig gode køb. Markerne plejes efter økologiske forskrifter, uden kunstgødning og sprøjtemidler, men domainet er endnu ikke certificeret.
Vinifikationen af vinene er traditionel, men med den undtagelse at vinene maksimalt fadlagres på 20% ny eg for ikke at overdøve den fine terroir karakter fra mange af de velplacerede marker.
Francois Battaults indgangsvine som Aligoté, Bourgogne Blanc og Bourgogne Rouge er alle vine, der udmærker sig ved et sjældent godt forhold mellem pris og kvalitet.
I toppen af hierarkiet finder man de navnkundige Meursault marker Charmes, Poruzots, Genevrieres og Goutte d’Or. Fede og hasselnød-prægede som en klassisk Meursault, men også her skinner den friske og mineralske karakter igennem og giver vinene en sublim balance.
Se producent PDFFrankrig
Bourgogne
Meursault
1985
François Buisson
8 ha
Praktiserende økologisk
Kalksten, ler
Chardonnay, Pinot Noir, Aligoté
Filtrering
Showing all 10 results
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK