Viser 12 resultater
San Martin de Valdeiglesias ligger godt en times kørsel syd for Spaniens hovedstad Madrid. Kontrasten fra den moderne storbys 3 millioner indbyggere til det landlige og bjergrige opland mod syd er enorm. Pludselig føler man, at man ikke blot er kommet på landet, men på landet i en anden tidsalder. Her på østsiden af Sierra de Gredos bjergene ligger vinhuset Bernabeleva.
Selvom Bernabeleva blev grundlagt i 1923, var det først med børnebørnenes overtagelse i 2006 at vinhuset for alvor satte sit navn på det vinøse verdenskort. Fætrene Juan og Santiago Bulnes ville føre de nu op mod 80 år gamle vinstokke ind i en ny og mere kvalitativ æra. De købte flere af naboens velbeliggende parceller med gamle Garnacha stokke, og så var eventyret i gang.
For at frembringe det bedste af det unikke druemateriale, ansatte de fra starten en ung Catalaner som manager; Marc Isart. Et navn der i dag er omgivet af den største respekt blandt vinkollegerne i Spanien. Hans vine står i dag som monumenter for den traditionelle madrilenske vinstil, der næsten er gået i glemmebogen, og de er en ode til sublimt klassisk vinhåndværk.
De førende vinkritikere i verden regner Bernabeleva blandt Spaniens ypperste vinhuse og i særklasse det bedste vinhus i Madrid regionen. Vinene tilvirkes alle efter økologiske og biodynamiske principper, men de sigter ikke efter at pryde etiketterne med økologiske eller biodynamiske anprisninger.
Bernabeleva råder over 35 ha. vinmarker med primært Garnacha og Albilllo. Markerne ligger i omkring 500 m.o.h.,hvilket sikrer kølige nætter og lang modningsæson. Læg dertil en sandet og mineralsk jordbund, der tilfører friskhed til vinene – så frembringes der vine, med en langt større elegance, end man kunne forvente fra disse kanter. Der dyrkes også en smule Moscatel, der både laves i en tør og sød version, samt små parceller med Grano Menudo og rød Morenillo.
Bernabelevas logo med kvinden siddende ovenpå en vandrende bjørn symboliserer jagtens gudinde, og navnet Bernabeleva betyder direkte oversat ”bjørnens sti” eller ”der hvor bjørnen lever”.
Vinene er i den grad også værd at jage. Her bliver man favntaget af dybe, intense rødvine med rene, frugtdominerede overflader, men med en underliggende bund af skovbær og en markant tanninstruktur. En form for Spaniens svar på Barolo, hvis man par tout skal finde noget at sammenligne disse vine med. De står på alle måder nemt på egne vinøse ben.
Spanien
Madrid
Viños de Madrid DO
2006
Marc Isart Pinos
35 ha
Praktiserende økologisk
Granit
Garnacha, Albillo, Moscatel, Grano Menudo, Morenillo
Filtrering
Viser 12 resultater
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK