“Her har vi at gøre med brødrene Klumpps luksusudgave af en grauburgunder, som lykkes så godt i det varme Baden. Denne har et udtalt burgundisk islæt, men ikke mere end ...
Læs mere380,00 kr.
På lager
Druer
70% på tonneaux og barriques, resten ståltank
75 cl
Kalk, sandsten
“Her har vi at gøre med brødrene Klumpps luksusudgave af en grauburgunder, som lykkes så godt i det varme Baden. Denne har et udtalt burgundisk islæt, men ikke mere end at den stadig er helt sin egen. Frugten er økologisk dyrket og sourcet fra lavtydende over 50 år gamle stokke på Rothenberg-marken, der ikke må forveksles med den berømte ditto på den rustrøde sandstensskråning Roter Hang oppe i det nordøstlige Rheinhessen. Her er vi jo noget længere mod syd og i øvrigt længere væk fra Rhinen. Vinen er fadgæret efter ajourført burgundisk recept. Vinen er reduktionspræget på den begavede måde, fuld af flint, popcorn og et generøst skud lækkert ristet luksusfad, der indkapsler frugten lige efter åbning. Den skal derfor have noget luft og faktisk også lidt op i temperatur, før den folder sig ud og finder balancen. Den er langt mere interessant på andendagen. Her står den som en ganske helstøbt vin, der forener høj frugtkoncentration med lav ampere og en sitrende cremet nerve. Balancen er fabelagtig takket være en levende og præcis syre, bittersøde tanniner og en udtalt havsalt mineralitet, der klistrer let til læben i den lange finale. Den er helt befriet for trættende høj alkohol, olieret fedme og blødsøden syre, som har den med at forfølge visse højoktansversioner. Dufter af jordet stødt æble, ferskeniste, røget hasselnød med karamel- og vaniljeovertræk. En vin med stort gemmepotentiale, vil jeg mene, og jeg tror, at den vil vinde meget, hvis frugten får lov tilegne sig mere dybde.” 93p. Morten Bundgaard, Jyllands-Posten
“The straw-yellow colored Bruchsaler 2023 Grauburgunder Rothenberg opens with a fascinating, deep and intense, “Burgundian” bouquet with ripe and elegant fruit intertwined with cracknel, noisette, lemon rind (and juice) as well as discreet ginger and flint or smoke aromas. Really remarkable! Round and refined on the palate, this is a rich and savory, persistently vital and mineral Pinot Gris with enormous finesse and elegance and a long, intense and expressive yet balanced and salivating finish. This is one of the very finest white wines I have tasted from Andreas Klumpp, who has reached a new level of style and quality with his 2023s. This is highly recommended, especially with food!” 94p. Stephan Reinhardt, Robert Parker.com
Markus og Andreas Klumpp er håndværkerne bag den her kæmpe. Cool, skarp, æbleskræl, mælkesyre, fadtoast, spændstighed og creme i eftersmagen. Reduktionspræget, kort sagt og skjuler dermed lidt sin druesort. Jeg troede et øjeblik at det var chardonnay. Vi er i det nordlige Baden, mellem Heidelberg og Karlsruhe. Bruchsal hedder landsbyen, hjemsted historisk for topklasse pinot gris, og asparges.” René Langahl, Gastro om 2021
“Den bedste ikkeburgundiske vin endte på andenpladsen. Det var 2021 Rothenberg Grauburgunder Klumpp, altså en tysker og ovenikøbet slet ikke nogen chardonnay…Men som det tyske navn for pinot gris-druen antyder, kan grauburgunder nemt forveksles med chardonnay, især hvis vinen laves på den klassiske bourgognefacon. Druerne dyrkes på marker med et højt indhold af skifer, hvilket skinnede igennem under smagningen, hvor jeg fik mindelser om tysk riesling midt i det ellers meget bourgognetypiske udtryk….Klumpp var god på dagen, men den blev endnu bedre på andendagen, hvor jeg smagte resten af vinen, som imponerede med en smuk balance mellem frisk syre, mineralitet og maskulin fylde.” Ole Troelsø, Børsen, juli 2024 (Test af 24 vine – hvid bourgogne og det der ligner) om årg. 2021
Grauburgunder (Pinot Gris) fra Rothenberg, er Klumpps topvin på denne drue. Gamle vinstokke, der med en højde på blot 60 cm. og ganske få skud, sikrer et ekstremt lavt udbytte, og super koncentrerede druer. Fedmefyldt og cremet med et stilfuldt touch af egetræ, bygger op om en frisk, saftspændt og mineralsk finale, der virkelig imponerer. Fremragende vin til kraftige fiskeretter, og kylling.
Se produkt PDF
Weingut Klumpp er et relativt ungt vinhus, der startede tilbage i 1983, hvor ægteparret Ulrich og Marietta Klumpp grundlagde vinhuset i en lille baggård, i byen Bruchsal i det nordlige Baden.
Læs mere Se producent PDFBekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK