Silice Viticultores er et relativt nyt vinprojekt i det fremadstormende Ribera Sacra i Galicien. Det er de to brødre Carols og Juanc Rodríguez der sammen med deres gode ven Fredi Torres som har startet vinhuset på nogle af de mest spektakulære skråninger i området. Fredi Torres har gennem tiden arbejdet på flere berømte vingårde, blandt andet Clos Mogador i Priorat. Deres mål er at lave nogle af områdets mest elegante rødvine – en mission de på få år er lykkes med til fulde.
Trekløveret råder i dag over 8 hektar vinmarker, der primært består af granitholdige, stjele bjergmassiver, med små parceller hvor skifer og gneiss er fremtrædende. Rødvinene laves primært på Mencia druen, tilsat lidt Albarello, Grenache og den lokale Merenzao. Husets eneste hvidvin laves på et fieldblend af lokale druer som Treixadura, Palomino, Blanco Lexitimo, Albarino, Godello og Loureira. Alle vinene besidder en energisk, levende og sprød frugt, med en saftdreven og meget drikkevenlig karakter. Det er oplagt at sammenligne med saftigheden og elegancen man finder i Beaujolais og Bourgogne.
Alle marker ligger på svært fremkommelige skråninger med dramatiske hældninger. Det gør markarbejdet enormt tidskrævende, og under høst køres druerne i kasser ad skinnesystemer og wire ”svævebaner” ned af de stejleste marker.
Som så mange af de andre topproducenter i Ribera Sacra har de tre herer valgt at stå udenfor det officielle Ribera Sacra konsortie. Alle vinene dyrkes økologisk, men er ikke certificerede.
Se producent PDF
Spanien
Galicien
Ribera Sacra
2013
Fredi Torres
8 hektar
Økologisk, ikke certificeret
Granit, skifer, gneiss
Mencia, Albarello, Grenache, Treixadura mfl.
Filtrering
Bekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK