“Caroline 2023 åbner med en farve, der ligger et lille skridt dybere end den klassiske Provence‑pastel. Det er et signal om, at vinen vil mere end blot være sommerlig. ...
Læs mere330,00 kr.
290,00 kr.
På lager
Druer
Gæring i en uges tid på træfade
75 cl
Lerholdig
“Caroline 2023 åbner med en farve, der ligger et lille skridt dybere end den klassiske Provence‑pastel. Det er et signal om, at vinen vil mere end blot være sommerlig. Duften løfter sig langsomt og lagvis, som når man træder ind i et rum, hvor træ, sten og havluft har stået i stilhed sammen. Salt mineralitet, urter, rød frugt og en diskret nøddevarme fra de gamle foudres giver et udtryk, der er roligt, dybt og afstemt. Sammenlignet med 2024‑udgaven er 2023‑årgangen mere samlet, mere harmonisk og mere forankret i sin egen rytme.
Det er en rosé med gastronomisk tyngde. Den fungerer fremragende til fisk, skaldyr, middelhavskøkken og grill, hvor dens struktur og krydrede dybde får lov at folde sig ud. Hvis du søger en let, sprød terrassevin, er det ikke her, du skal lande. Caroline 2023 er bygget til bordet, ikke til poolkanten, og den trives især i aftentimerne, sensommerens varme og efterårets første kølige dage. Duften er kompleks og præcis: urter, citrus, fersken og rød frugt, efterfulgt af en salt, maritim tone og en lille nøddeagtig nuance fra fadlagringen. Farven har et gyldent skær, der understreger vinens ro. I munden er den struktureret, krydret og cremet, men stadig rank. Midt i smagen opstår et temposkift, hvor frugten kort bliver mere fyldig, før syren og mineraliteten igen strammer udtrykket op. Det giver vinen en særlig rytme — som et skridt fra sol til skygge.” 94p. Morten Wamsler, Flaskehalsen.nu
“Cuvee Prestige Caroline from Clos Cibonne possesses a deep, perfumed bouquet of vanilla pod, grapefruit, spices, garrigue and blood orange. Medium to full-bodied, enveloping and sappy, it’s perfectly balanced with a fleshy core of fruit for a rosé wine and a long, penetrating and iodine-tinged finish.” 93+p. Robert Parker om årg 2022
92p. La Revue du Vin de France, om årg 2022
Clos Cibonnes top-rosé hedder “Caroline” opkaldt efter et af børnenbørnene. Den er lavet på 85% Tibouren og 10% Grenache og 5% Syrah. Druerne presses direkte i ståltanke, hvor mosten køles ned. Når gæringen starter føres vinen med det samme på træfade, hvor vinen gærer i 7 dage. Vinen bliver på fadene, og omrøres dagligt i de 7 dage. Herefter rackes vinen og lagrer på 300 ltr. egetræsfade i 8-10 måneder.
Vinen er intens og krydret, med mineraler, salt, urter og vanille i den komplekse aroma. En rosé med struktur som en orangevin, med masser af personlighed og en dyb, koncentreret smag. Til de kraftigste fiskeretter, retter med krydret lam eller kalvekød.
2019 blev Tetsvinder i Decanters store rosé test juli 2021, med 94p. og ordene: “The finish is creamy, saline, gently floral, and just gets better and better. Prime example of Provence creativity and producer individuality” Elizabeth Gabay MW
Samme årgang opnåede 95p. hos Vinous
Se produkt PDF
På en bakketop, midt mellem Toulon og Hyères residerer Clos Cibonne i deres smukke ejendom fra 17 hundredetallet. Her i Maures bjergene er de omgivet af vinmarker, og med en fantastisk udsigt over havnen i Toulon.
Læs mere Se producent PDFBekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK