“Konrad Salwey markerer sig igen med 2022-årgangen allerøverst oppe i den tyske superliga med sine tre GG’ere fra husets topmarker. Det kunne jeg konstatere, da jeg smagte dem ved frigivelsen ...
Læs mere440,00 kr.
380,00 kr.
Ikke på lager
Druer
75 cl
Gæring i åbne tanke
Løss
Tyskland
“Konrad Salwey markerer sig igen med 2022-årgangen allerøverst oppe i den tyske superliga med sine tre GG’ere fra husets topmarker. Det kunne jeg konstatere, da jeg smagte dem ved frigivelsen i Wiesbaden i august sidste år. Dengang var de dog stadig meget unge og tilbageholdne, og tiden på flaske siden da har gjort trioen godt. På papiret er Henkenberg Konrads ”intro” til porteføljen af GG’ere, hvilket også afspejler sig i prissætningen. Men vinen er faldet ualmindeligt flot ud i den gamle 2022-årgang. Henkenbergs mørke topjord af vulkansk aske holder godt på vandet, og det kommer stokkene til gode i varme år som 2022. Den åbner med en reduktiv, røget næse, som lige skal have 3-4 timers luft, og så dukker der en fortryllende pinot-parfume ud af den røgede dis. Et dyb af mørke skovbær med en floral-lakridset kant, efterårsløv, strejf af mint og røget, jernagtig mineralitet. Munden er som flydende fløjl med den skønneste, sødmefulde frugt. Stor renhed, alt er i lod og vage her, ikke en fold i syne. Intensitet uden tyngde, harmonisk luftighed, næsten feminin, tæskelækker, uforceret pinot pleasure med cremet tannin og underspillet moden syre. En vin, der er tro mod sit varietale ophav og leverer faretruende høj drikkeglæde. Et kæmpe plus i min bog. Den bedste Henkenberg, jeg har smagt fra huset.” 94p, 5 stjerner, Morten Bundgaard, Jyllands-Posten
Grosse Lagen “Henkenberg” strækker sig over bakkekammen mellem Oberrotweil og Burkheim mod vest. Jordbunden består af vulkanske aflejrninger og en tynd topjord af löss. Høstudbytterne andrager ca. 40 hl. pr. ha. , og alle druer håndplukkes og håndselekteres inden gæringen i åbne tanke. Gæringen foregår med delvist hele klaser ved en høj temperatur på 25-33 grader i 14 dage. Efter gæringen lagrer vinen på barriques (1/3 nye) i 12 måneder inden vinen aftappes uden filtrering. Egetræet der anvendes hos Salwey stammer fra deres egne skove i Kaiserstuhl, og træet bliver derefter sendt til de bedste bødkere i Bourgogne, som laver fadene til Salwey. Henkenberg viser altid en utrolig balanceret karakter, med nøje afstemt frugt dominans og tannin struktur. Elegance og intensitet følges på bedste vis ad i denne Pinot Noir, der egner sig fantastisk til vildt
Se produkt PDF
Konrad Salwey har siden 2002 stået bag roret i familiejendommen Weingut Salwey. Vinhuset holder til i den sydlige del af Baden i landsbyen Oberrotweil i det ekstremt smukke Kaiserstuhl. Konrad har blandt andet stået i lære hos Wirschinig og Müller-Cattoir, inden han færdiggjorde sine ønologi studier i Geisenheim.
Læs mere Se producent PDFBekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK