Testvinder “Konrad Salweys Kirchberg med sin forvitrede vulkanske jordbund kombineret med 2021-årgangens supersprøde syrestruktur er i mine øjne en uomgængelig tysk weissburgunderreference. En virkelig storslået vin og således også testens bedste ...
Læs mere500,00 kr.
430,00 kr.
Ikke på lager
Druer
75 cl
1200 ltr. store fade
Vulkansk, Löss
Tyskland
Testvinder
“Konrad Salweys Kirchberg med sin forvitrede vulkanske jordbund kombineret med 2021-årgangens supersprøde syrestruktur er i mine øjne en uomgængelig tysk weissburgunderreference. En virkelig storslået vin og således også testens bedste vin. Svært at forestille sig, at weissburgunder kan gøres meget bedre end denne. Stadig ung, vin built to last, men den smager allerede fremragende nu. Imponerende aromatisk båndbredde her. De 24 måneders lagring på små egetræsfade fylder en del i billedet lige efter åbningen og bidrager generøst med noter af lækkert fadrøg, mariekiks og crème anglaise, men noterne blender flot ind i aromabilledet et par døgn efter åbning og giver plads til en storladen kalket og stenet frugt. Stilistisk minder den en smule om en af testens øvrige topvine, Wassmers Sommerhalde, som også er vældig burgundisk anlagt. Salwey er blot skarpere struktureret og mere nuanceret, mindre behagesyg. Den har en vanvittig aromaintensitet og længde, uden at strukturen tynger eller trætter. Næsen byder på et mylder af nuancer. Våde sten., talkum, citruskompot. Gul pære, høloft og et strejf af noget grønt og urtet a la tomatstilk. Sådan kan man blive ved. Smagen er imponerende fast i kødet takket være velafstemt tanninstruktur og en kontant syre, der griber og strammer op, mens festen rundes af med noter af ymer og lys karamel. Kongevin, simpelthen.” 95p, 5 stjerner – Morten Bundgaard, Jyllands-Posten, august 2025
Kirchberg er en 4,5 ha. stor markparcel med nedbrudt vulkansk jordbund med lommer af kalksten. Vinmarken blev restaureret i 2006, så den igen følger den oprindelige hældningsgrad på op mod 30%. Vinen gærer på 1200 ltr. egetræsfade med vildgæren inden vinen kommes på barriques, hvor vinen lagrer i 24 måneder. Herefter føres vinen på ståltanke hvor den hviler på bundfaldet i yderligere 6 måneder inden frigivelse. Kirchberg Weissburgunder GG er en enormt nuancerig og kompleks hvidvin, der giver mindelser om klassisk Bourgogne, med både udtalt mineralitet og fedmefyldt frugt. Fantastisk valg til de bedste fiskeretter! Lagringspotentialet er mellem 10 og 15 år.
“Gæret på stückfässer og derefter overført til pieces, mestendels brugte. Der er strejf egetræ i næsen, toast, tørrede bagekrydderier og sprød pære med lemoncurd på. Havde jeg ikke set etiketten… og selv valgt månedens tema, så ville jeg havde blindgættet puligny-montrachet. Den er kalket, sprød, spændstig, vidunderligt intens uden heftighed eller vægt. Jeg ville med glæde sætte den ind i smagning mod premiers crus og grand crus fra bourgogne og måske ville den vinde fordi syren frisker den op over typisk chardonnay. Hasselnød, citronsalt i eftersmagen. Kompleksitet og intensitet på et helt andet niveau end de fleste andre. Mere skarp end Steingrubenberg. Alderen begynder at vise visdom.” 94 p. René Langdahl.com, om 2020 årg.
Om 2020:
95p. Falstaff, 95p. Meiningers 93p. R. Parker,
Se produkt PDF
Konrad Salwey har siden 2002 stået bag roret i familiejendommen Weingut Salwey. Vinhuset holder til i den sydlige del af Baden i landsbyen Oberrotweil i det ekstremt smukke Kaiserstuhl. Konrad har blandt andet stået i lære hos Wirschinig og Müller-Cattoir, inden han færdiggjorde sine ønologi studier i Geisenheim.
Læs mere Se producent PDFBekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK